Tip en ven     Sitemap
 

Nymåne- og fuldmånemeditationer


Månen lignes ofte med personligheden og Solen med det indre menneske.
Månen har intet eget lys, men når den står der på nattehimmelen og lyser som en sol, er det en spejling af selve Solens lys.

Ved hver nymåne er både måne og menneske som et tomt kar.
På dette tidspunkt kan vi med fordel lade fortiden ligge og sætte os mål, lægge planer og lade os fylde og inspirere af de nye energier, der strømmer over jorden.
Ved fuldmåne er indstrømningen på sit højeste til at føre planerne ud i livet. Ved næste nymåne kan vi igen åbne os for den nye energi der strømmer til os, fordi Solen er gået ind i det næste stjernetegn og Månen nu begynder at reflektere de nye kvaliteter. 

Ved ny/fuldmåne vil vi meditere sammen over månedens esoteriske emne. Både under nymåne og fuldmåne bliver det pågældende tegn specielt aktiveret af Solens kærlighed og indstrålingen fra tegnet forstærkes.
At meditere sammen på disse tidspunkter styrker vores forbindelse til egen indre hjælper, f.eks til vores Solengel.
Energifeltet der skabes af gruppemeditationen tiltrækker samarbejde fra højere bevidsthedstilstande og vores Indre Stemme og lederskab styrkes.

Se datoer i kalenderen.

Se datoer for nymåne- og fuldmånemeditationer i Jylland her og på Fyn her.

Polaris Centret | Kyndeløse Strandvej 22, 4070 Kirke Hyllinge - Danmark | Tlf.: +45 46406650